Fem flystyrt på en måned

Trods fem flystyrt med i alt 357 omkomne i løbet af den seneste måned er flyvning fortsat en meget sikker transportform. Det siger Thorbjørn Ancker, kommunikationschef i Statens Luftfartsvæsen og understreger, at han vil føle sig mere sikker om bord på et fly end på en motorcykel i myldretiden.
“Hvis man ser på antallet af internationale flyvninger og antallet af kilometer, der bliver tilbagelagt, så er flyvning fortsat en ekstremt sikker transportform. Alene i Europa er der cirka 25.000 flyvninger i døgnet,” forklarer han og fortæller, at der er en international målsætning, at antallet af havarier skal ned.
I Danmark er målsætningen, at der ikke må være dræbte eller alvorligt tilskadekomne i forbindelse med dansk civil luftfart.
(Berlingske Tidende, 18.08.2005)

Skrevet af