Air France og Alitalia strejker videre

Air France oplyser, at også søndagens strejke betød aflysning af ca. 75 – eller hvert tredje af selskabets langruter – og cirka 760, halvdelen af dets øvrige flyvninger, som ikke kom af sted fra Paris.



Strejken er bebudet til at ende i aften, mandag, den vil koste flyselskabet ca. 100 mio. euro, anslår Air France.



”Denne meningsløse strejke åbner døren for, at vores konkurrenter kan strømme ind,” sagde Air Frances koncernchef, Jean-Cyril Spinetta, til fransk radio.



Også de ansatte i Alitalia strejker; søndag havde strejken stået på en uge og betød igen i går aflysning af flyvninger fra Milano og Rom.



Hos Alitalia skyldes konflikten utilfredshed med at deres konkurstruede flyselskab fra næste måned overtages af investorgruppen Italian Air Company (CAI).



Ifølge aftalen overtager CAI 12.500 ansatte i Alitalia, mens andre 3.250 fyres. Statsejede Alitalia har i lang tid tabt tre mio. euro om dagen.



Der forventes flere strejker hos Alitalia i denne uge.


Skrevet af