DFDS og Polferries side om side fra 9. januar

Langsomt og med masser af hilsner fra land tog Crown of Scandinavia i går formiddag afsked med vennerne på ruten fra Kvæsthusbroen i København ud til Nordhavn, hvor den ny terminal samtidig blev indviet.



En lang række gæster med Prinsesse Alexandra i spidsen var med om bord, da skibet langsomt passerede Amalienborg for sidste gang. En strækning som er sejlet siden starten med DFDS ruten til Oslo i 1867, den gang fra Larsens Plads ved Amaliehaven, mens anløbshavnen har været ved Kvæsthusbroen siden 1974.



Nu er der lukket og slukket, mens der er kommet liv ved terminalen i Nordhavn i en flot arkitektonisk bygning, ikke langt fra Nordhavn station og rent faktisk på bagsiden af Langelinie-kajen med de mange krydstogtskibe.



9. januar holder også Polferries flyttedag med daglige afgange til Polen og skal benytte DFDS-terminalen. Tilbage er Bornholmerbådene, der rykker til Køge.

Skrevet af