300 festede med Take Off

Det var en flot aften i et smukt opdækket ballroom på det 5-stjernede hotel. Elegante tjenere serverede en 3-retters menu, der var vin fra det gode mærke ad libitum – og alle 300 pladser var udsolgt, og mange var på venteliste…

Og det var intelligente gæster, for Take Off udsender ikke indbydelser med snail-mail – indbydelsen havde stået på hjemmesiden og i december-udgaven.



De festklædte gæster blev efter den boblende velkomstdrink budt velkommen i ballroomet af Take Offs chefredaktør Ejvind Olesen og salgschef Jesper Nygaard, som gennemgik aftenens slagplan.

Bl.a. med en 13’er quiz, som hvert bord skulle løse.



Efter middagen kom første indslag fra aftens live-orkester, svenske CC and Lee Band, hvorefter den ”hemmelige gæst” dukkede op. Han havde siddet i værelse 1240 med et kvart glas rødvin og set første halvleg af håndboldkampen Danmark – Rusland.



Gæsten var TV’2 Jes Dorph-Petersen, som underholdt de hørende, nogle uhøflige talte videre i det store lokale, med en herlig blanding af jokes og sandheder om rejsebranchen og tv-verdenen.



Efter middagen overtog CC and Lee Band, dansegulvet blev hurtigt fyldt, inden Master Fatman kom på som discjockey.



Take Off bringer i sin februar-udgave stor billedreportage fra den festlige aften.



HB

Skrevet af