Penge retur for drukrejser

Den seneste tids uheldige episoder med flere voldtægtsforsøg og heftig druk i Bulgarien får nu rejseselskabet Apollo til at reagere. Selskabet vil tilbyde unge under 18 år, der rejser alene, at ombooke rejsen fra Bulgarien til andre destinationer eller ligefrem få pengene retur, hvis rejsen er fortrudt.

”Vi har haft en del henvendelser fra forældre, som er urolige for netop unge under 18 år, og det er baggrunden for beslutningen. Vi mener bestemt, at vi har et medansvar for unge under 18,” siger salgschef Kevin Knudsen fra Apollo Rejser.

MyTravel og Star Tour er på vej med lignende tilbud til bekymrede unge og deres forældre.

(berlingske.dk, d. 26. juli, 2007)

Skrevet af