Debat: Så sejl da i stedet for at ligge stille

Hvorfor sejler DFDS ikke bare

Det børe være logik for høns, at DFDS skal tjene sine penge til havs – og ikke ved at ligge i havn i hhv. København og Oslo.



Det indlysende ville derfor være, at DFDS overvejer at forlænge ruten til eksempelvis Rostock, så døgn-kapaciteten udnyttes fuldt ud.



Linjeforløbet ville så være Oslo-København-Rostock. Med mulighed for at hænge på hele det østeuropæiske motorvejsnet.



Det kan ikke lade sig gøre, hører jeg i min øresnegl, for sejltiden fra København til Rostock og retur overstiger liggetiden.



Men et kig i sejlplanerne tilbage til ’50erne viser jo, at sejltiden mellem København og Oslo stort set ikke har ændret sig. Det var dengang et “hurtigt” skib bevægede sig med 10 knob i timen.



De skibe, DFDS i dag benytter sig af, burde kunne ringe op i nærheden af det dobbelte. Ganske vist med et noget højere olieforbrug. Det ville give den ekstra tid til en forlængelse af ruten.



Det er måske helt ude i hampen, men alligevel.



Jørn Henrik Jørgensen

rejsejournalist

Skrevet af