Gambia har sin helt egen sexturisme

“Man må se det som et nødvendigt onde, ” siger Stig Jensen fra Center for Afrikastudier i København til Jyllands Posten, da han bliver spurgt i forbindelse med en stor artikel om enlige, ældre skandinaviske kvinder, som tager på ferie i Gambia for at opleve et seksuelt eventyr med en lokal, ung gambianer.



I samme forbindelse nævnes Thailand, hvor det dog er den almindelige opfattelse, at det er ældre (ofte overvægtige) mænd, der søger unge piger.



“Turismen er helt afgørende for vores økonomi. Den giver udenlandsk valuta og beskæftiger en betydelig del af befolkningen, ” siger Lamin Saho fra Gambias turistministerium til avisen.



Han benægter, at man har et stort problem med sexturisme, men tilføjer: ” Jeg ville ønske, det var anderledes og at vi kunne blive et populært rejsemål for fugleinteresserede og bryllupsrejser.



De ville ikke komme her for at finde en lokal fyr. På den måde undgår vi desperate midaldrende, kvindelige turister. Normalt er det kvinder mellem 45 og 60, der kommer for at være sammen med de unge fyre. De siger, de kommer for at opleve kulturen, men i virkeligheden er det noget helt andet.”

Skrevet af