Dokumentfalsk hos Rejseskribenter

Rejseskribent Johnny Johansen, chefredaktør på Ugebladet Søndag, fik sin underskrift forfalsket på en fuldmagt, som blev afleveret på generalforsamlingen.

Johnny Johansen:” Jeg er chokeret. Mest af alt, fordi nogen har forfalsket min underskrift i forbindelse med det vigtige formandsvalg. Nu vil jeg prøve at opklare, hvem synderen er, inden jeg, eller en anden, indgiver politianmeldelse. Ikke mindst er det jo vigtigt at få klarlagt, om denne forfalskede fuldmagt er den eneste, der har været fremlagt på generalforsam-lingen, eller om der også har været andre”.

Skribentforeningen valgte onsdag Anne-Vibeke Isaksen som ny formand efter den mangeårige formand Ejvind Olesen. Det blev i alt afgivet 86 stemmer ved formandsvalget.

Sidste på eftermiddagen udsendte den nye formand en e-mail til medlemmerne, hvor hun bedyrede, at bestyrelsen har indgivet en politianmeldelse i sagen. Stand By talte dog senere på aftenen med et andet bestyrelsesmedlem, Povel Utzon Buch, som afviser, at der er indgivet en politianmeldelse. Læs interviewet med Povel Utzon Buch i Stand By’s middagsnyheder i dag.

Se Johnny Johansens falske fuldmagt ved at klikke her

Se Johnny Johansens ægte fuldmagt ved at klikke her

Se bekræftelsen på falskneriet, med Johnny Johansens ægte underskift, ved at klikke her

Skrevet af