Femernbroen er unødvendig

Den tyske naturfredningsforening, Naturschutzbund Deutschland (NABU), udgiver i dag en kritisk rapport om den planlagte Femernbro. I rapporten kritiseres blandt andet de trafikprognoser for Femern Bælt-forbindelsen, som det danske og tyske trafikministerium har fået udarbejdet. Rapportens konklusion er klar ­ de trafikmængder, som forudses i prognoserne, er urealistiske. Det samme gælder for de hidtidige beregninger af omkostningerne ved brobyggeriet. I stedet for at regne med, at omkring 8.000 motorkøretøjer og 100 tog vil passere broen hver dag, er det kun realistisk at forvente godt 5.000 motorkøretøjer og højst 36 tog. Derved vil kapaciteten af broens firesporedemotorvej kun blive udnyttet med 10%. Tilsvarende vil kun 5% af jernbanesporenes kapacitet blive udnyttet.  I og med at mængden af trafik på broen må forventes at blive lavere end antaget i prognoserne, formindskesogså indtægterne og dermed broens rentabilitet. Desuden gør de stigende priser på energi og råstoffer det planlagte byggeri væsentligt dyrere. I stedet for 5,6 milliarder euro vil broen ifølge beregningerne i NABUsrapport koste helt op mod 9 milliarder euro. Rapporten påviser graverende mangler ved de prognoser, der har dannet grundlag for EUs finansielle støtte til projektet. I prognoserne er antallet af persontog per dag vilkårligt fastsat til 40, uden at dette tal begrundes. Tilsvarende er udnyttelsen af kapaciteten på godstog sat for lavt for at opnå et større antal godstransporter på forbindelsen. Samtidig er den antagne vækstrate inden for godstransport over den vestlige Østersø stort set ubegrundet. Prognoserne kritiseres desuden for ikke at tage højde for, at en del af den eksisterende biltrafik over Femern Bælt blandt andet skyldes muligheden for toldfri indkøb ombord på færgerne.  Derudover tages den positive effekt, som pausen om bord på færgen har i forhold til køre/hviletidsbestemmelserne for lastbil- og buschauffører, ikke med i beregningerne af den tidsbesparelse, som broen vil give. Muligheden for at spare tid ved at benytte broen frem for færgen bliver dermed kraftigtovervurderet. På den baggrund afviser NABU fortsat projektet. Ud over de alvorlige miljømæssige konsekvenser, som broen vil få, taler nu også den manglende udnyttelse af kapaciteten og den dårlige rentabilitet imod en realisering af projektet.  Rapporten er udarbejdet for NABU af firmaet VIEREGG – RÖSSLER GmbH Innovative Verkehrsberatung i München.

Skrevet af