Feriekufferter gi’r pakkestress

Det er kuffertproducenten Samsonite, der står bag undersøgelsen, som viser, at selv om kvinderne får angstsymptomer i forbindelse med pakningen, er de samtidig langt bedre til at planlægge den end mændene, som gerne venter med at pakke til morgenen for afrejsen, skriver ekstrabladet,dk.

 

Dobbelt så mange mænd som kvinder venter med pakningen til sidste øjeblik, mens en femtedel af kvinderne allerede pakker en uge før afrejsen.

 

De stressfremkaldende bekymringer går hos kvinderne både på valget af, hvad der skal med, overvægt for bagagen og frygten for ikke at have plads til det hele, mens mænd især er bekymrede over ventetider ved check in af bagagen og ventetider når bagagen skal hentes på rejsemålet. De bekymrer sig også for, om den er for tung at bære og om den tåler bagagehåndteringen.

 

Det er Samsonites 100 års jubilæum, der har ført til undersøgelsen, hvor 4.000 personer fra Norden er blevet spurgt om deres pakkevaner.

Skrevet af Flemming Juul