Ferievalg uden miljøhensyn

Kun to procent benytter muligheden for at betale CO2 kompensation når de flyver til udlandet, viser en undersøgelse blandt ferierejsende, som blev gennemført lige inden World Travel Markets World Responsible Tourism Day i dag, onsdag.  

Kun ganske få er skiftet til ’grønne’ ferierejser. 4% har droppet indenrigsflyvning og 3% giver afkald på international flyvning til fordel for rejser med tog, bil eller færge.

Blot 3% undersøger om deres destinationer – for eksempel hotellerne – fungerer efter miljøvenlige retningslinier, mens 12% hævder, at de har skåret ned på deres ferierejser i det hele taget som direkte resultat af deres ønske om at beskytte miljøet.

Skrevet af Flemming Juul