Behov for nyt 5-stjernet hotel

”Er der behov for yderligere et 5-stjernet hotel i København? Hvis man tænker på antallet af senge, er det nok tvivlsomt lige nu, men ser man på bredden i hotelsortimentet, er der helt klart fortsat et stort behov i København. Langt størstedelen af de københavnske hoteller er fortsat anonyme bygninger med anonyme rum og anonyme mennesker.”




Det skriver hoteldirektør Michael Telling fra Hotel Skt. Petri i et debatindlæg om behovet for nye hoteller i København.



Hotel Skt. Petri åbnede i juli i det tidligere Daells Varehus som hovedstadens femte 5-stjernede hotel. Nordmanden Asmund Haare står bag hotellet, som endnu ikke har offentliggjort, hvem der bliver dets operatør – der er kun meddelt, at det er et kendt udenlandsk 5-stjernehotelmærke, der endnu ikke er i Norden. Branchekilder gætter på Raffells/Swissotels.



Michael Telling siger, at Hotel Skt. Petri skriver videre bl.a.: ”Flere og flere rejser mere og mere, og hvis hotelbesøget ikke skal blive en praktisk foranstaltning, er det vigtigt at hotelpersonale tænker i oplevelser… Derudover stiller kommunikation mellem gæster og personale store krav til vores personale, der udover at være naturligt smilende, imødekommende og fokuserede på at gøre en forskel, også skal være bredt vidende og gerne må tænke utraditionelt i deres handlinger.”



”Så ja, der er klart behov for et hotel i København som ønsker at give gæsterne en overraskende, gennemtænkt og gennemtestet oplevelse,” hedder det fra hoteldirektøren.

Skrevet af