Filippinerne kræver returbillet

Filippinerne-lufthavn-Ninoy-Aquino-International-Airport

Filippinernes største lufthavn er Ninoy Aquino International Airport.

Filippinerne har netop ændret krav til ankommende udenlandske flypassagerer. De skal nu fremvise gyldig returbillet eller billet til anden udenlandsk destination.

Indrejsende udenlandske flypassagerer til Filippinerne skal fra nu af fremvise udskrevet papirbillet der viser, at de har flybillet ud af Filippinerne, enten til destinationen de kom fra eller til en anden udenlandsk destination.

De filippinske myndigheder accepterer ikke en flybillet på f.eks. en laptop, smartphone osv. Billetten skal være på papir, ellers risikerer den rejsende at blive nægtet indrejse til Filippinerne. Kravet kommer fra Filippinernes justitsministerium.

Informationen om de ændrede krav for indrejse til Filippinerne blev i går sendt fra Philippine Airlines, bl.a. via flyselskabets repræsentant i Norden og Baltikum, GSA-bureauet APG.