Finnair styrker Business Class

FINNAIR BUSINESSFra 1. april indrettes Finnair Business Class på flyene til Tokyo og New York med full-flat sæder, som kan laves om til en 200 cm seng med 58 cm skulderbredde.

Udviklingen fortsætter året ud på selskabets ruter med de ny sæder, som tages i brug til Beijing og Seoul fra den 1. maj. I juni er flyene til Hanoi, Hongkong, Nagoya, Osaka og Shanghai også opgraderet.

Det er led i Finnairs fornyelsesprogram til 29 millioner Euro, der skal opgradere selskabets Airbus A330 og A340.

”Vi tror, at full-flat sæder er den nye kvalitetsstandard for langdistance businessrejser. De vil gøre os til et stærkt alternativ for forretningsrejsende – især mellem Europa og Asien”, siger Finnairs danske chef, Robert Öhrnberg.

Sæderne er allerede på plads i Finnairs fire nyeste Airbus A330, og i juni vil der kun være tre ældre fly, som opererer med lie-flat sæder. De kan blive sat ind på full-flat ruter i forbindelse med vedligeholdelse af de andre fly. De tre ældre fly bliver udskiftet, når den næste generation af Airbus fly, A350 kommer i 2015.