Finnair tester middel mod jetlag

Det har fået Finnair til at teste nogle nyudviklede høretelefoner med indbygget lys, der er udviklet af det finske firma Valkee. Hovedtelefonerne sender angiveligt lys ind til hjernen gennem ørene, hvilket skulle reducere påvirkningen ved de lange øst-vest rejser, skriver ekstrabladet.dk.

 

De skal i første omgang testes på business class på ruten mellem Helsingfors og Shanghai i løbet af april. Passagerer, der er med i testen, får nærmere instruktion i anvendelsen og bedes herefter om at udfylde et spørgeskema.  Hovedtelefonerne skal bruges en times tid inden landingen i Shanghai.

 

Det danske firma Seqinetic har også et middel mod jetlag. Det er en ‘omvendt solbrille’, der benyttes til at bekæmpe jetlag og vintertræthed. De fungerer ved at reflektere lys ind i øjnene og påvirker produktionen af melatonin, som styrer organismens døgnrytme.

Skrevet af Flemming Juul