Finnair tillader mere bagage på business

finnairFinnair forbedrer bagagereglerne for businesspassagerer. Rejsende på business class til Asien, må nu checke tre stykker bagage ind á 23 kg. Før var det to.

”Vi er glade for at tilbyde gæster på business class muligheden for at checke 50% mere bagage ind uden beregning,” siger Finnairs chef i Danmark, Robert Gustavsson.

I Københavns Lufthavn tilbyder Finnair business class-passagerer at bruge CPH Express Fast Track.

Oneworld-medlemmets business class-passagerer på langruterne til Asien kan snart vælge mellem nye menuer. Det klassiske nordiske og det moderne asiatiske køkken står på menuen, når Finnair opgraderer maden i business class i den kommende vintertidsplan.

20. september gjorde Finnair rejsen fra Danmark til Indien nemmere ved at introducere oneway-billetter fra København til Delhi.

1,1 mio. passagerer valgte Helsingfors som gateway til Asien frem til 31. august i år. Det er 125.800 flere end i samme periode i 2012. Det viser lufthavnsindehaveren Finavias officielle statistik for august 2013. Flest passagerer fløj til Japan, Kina og Thailand.

Finnair flyver til Asien 320 gange om måneden fra Bangkok, Beijing, Chongqing, Delhi, Hanoi, Hong Kong, Nagoya, Osaka, Seoul, Singapore, Shanghai, Tokyo og Xian.