Finnair vælger grønne flymotorer

Når Finnair i september 2013 sender fem nye Airbus A321 i luften, bliver det med fokus på en miljørigtig brændstoføkonomi. Det finske Oneworld-medlem har valgt IAE International Aero Engines som leverandør af flymotorer.

 

Finnairs fem nye A321 fly med øget rækkevidde har ifølge flyselskabet fem procent bedre brændstofeffektivitet.

 

”IAE-motorerne på disse fly giver os mulighed for at forbedre kundernes oplevelse, samtidig med at vi sparer på brændstof og gør stort indhug i vores udledning af drivhusgasser. Motorerne er essentielle for at forblive konkurrencedygtige i et hårdt marked i den europæiske trafik,” siger Finnairs driftsdirektør, Ville Iho.

 

Finnair har over otte millioner passagerer om året – selskabet har 11 destinationer i Asien og over 50 i Europa.

Skrevet af redaktionen