Finnairs ansatte får valget imellem fyringer eller mindre i løn

Finnair tilbyder selskabets ansatte, at deres løn kan fastfryses i en periode, eller at den kan reduceres i en periode. Vil medarbejderne ikke gå med til det, må der skæres i medarbejderstaben. Det skriver Børsen i dag.

 

Finnairs økonomi er under pres på grund af vigende efterspørgsel og de høje priser på brændstof. Selskabet meddeler, at det i denne uge har præsenteret medarbejderne for de tre sparemodeller. Det ene forslag taler om en lønnedgang på 5 pct. fra oktober til udgangen af næste år.

 

Lønnen skal senere betales tilbage, når visse kriterier er opfyldt. Den anden model fastfryser lønningerne i 13 måneder, og den tredje model vil så fyre hundredvis af mennesker.

 

Mandag mødes repræsentanter for de ansatte og ledelsen for at forhandle om de forskellige modeller. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen