Fire danske ambassader lukkes

Det er de stigende omkostninger, blandt andet til terrorsikring, der har ført til beslutningen, som dog også rummer tilsagn om åbning af en ambassade i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, skriver jp.dk.

Udenrigsminister Lene Espersen forklarer, at man har vurderet, hvordan man får mest ud af repræsentationerne i udlandet. Efter åbning af nye ambassader i Sydamerika, Australien og Mellemøsten er der opstået behov for at gennemføre besparelser andre steder.

Sikkerhedsforanstaltningerne ved ambassaderne i f.eks. Jordan og Algeriet er udbygget, med store omkostninger til følge. Ministeren understreger, at lukningen i Jordan erstattes med en udsendt rådgiver.

Omlægningerne i udenrigstjenesten medfører besparelser på 180 millioner kroner. De 129 millioner fra lukning af ambassader.

Skrevet af Flemming Juul