Fire landingsforsøg inden styrt

Det polske fly med den polske præsident og hans følge af højt profilerede polakker prøvede lørdag at lande fire ganger i lufthavnen ved den russiske by Smolensk.

I Skandinavien prøver piloterne højst to gange med mindre der er særdeles gode grunde til at forsøge en tredje gang. Det kan være fordi tågen letter eller at en stærk sidevind har lagt sig.

Piloterne som fløj for den polske præsident prøvede at lande fire gange i Smolensk. Lufthavnen var hyllet i tæt tåge, og flyvelederne anbefalede præsidentflyet at fortsætte til Minsk eller Moskva. Alligevel forsøgte flyet sig en fjerde gang og her gik det galt.

Ifølge flyvelederen var der vanskeligheder med forståelsen mellem tårn og piloter, og for eksempel opgav piloterne ikke deres flyvehøjde før indflyvningen, hvilket de skal.

Skrevet af Flemming Juul