Flere boede på hotel i Danmark

I hvert fald var der en markant stigning på overnatninger på hoteller i forhold til året før – på bekostning af campingpladser, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

 
I alt havde hotellerne 88.000 flere overnatninger eller en stigning på ni procent – det gjaldt gæster fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og resten af verden. Til gengæld faldt overnatningerne på campingpladserne med 65.000 eller fire procent i forhold til juni sidste år.

 

Også på vandrehjem var der et fald i overnatninger med en procent, og i feriecentrene et fald på to procent. 4.000 flere ville sove i de danske lystbådehavne – en fremgang på tre procent. Samlet var der et fald i forhold til juni sidste år på en procent – og over de seneste 12 måneder er faldet på to procent eller samlet 508.000, skriver Ritzau/RB-Børsen.

 

Skrevet af redaktionen