Flere danskere end svenskere over broen

Lige siden åbningen for ni år siden har det hovedsageligt været svenskerne, der stod for fritidstrafikken på den dansk-svenske bro, men den svækkede svenske krone har ændret det forhold, så det i dag hovedsageligt er danskere, der krydser sundet, skriver borsen.dk.

86.175 danskere er i dag indehavere af bropas, mens det samme ’kun’ gælder for 85.805 svenskere.

Fredrik Jenfjord, salgsdirektør for Øresundsbron, siger, at ud over den svage svenske krone har nedsættelsen af weekendprisen over broen til 99 danske kroner været et plus for danskerne, som klart ser værdien i at handle billigt ind i Sverige.

 

Skrevet af Flemming Juul