Flere erhvervsturister i Nordsjælland

I årets første halvår holdt 152.000 mødeturister møder i Nordsjælland og kombinerede det med en overnatning. Ikke siden 2007 har overnatningstal for mødeturisme været så positive. Fra januar til juni 2007 var overnatningstallene i mødeturisme i Nordsjælland på 141.000. Siden 2004, hvor Danmarks Statistik begyndte at opdele overnatningstallene i hhv. ferie- og forretningsrejsende, er de steget næsten 40 procent.

”Går det godt for hovedstaden, går det også godt for resten af landet. Her nyder Nordsjælland godt af vores beliggenhed tæt på København. Men udover vores nærhed til København, skyldes væksten også, at de lokale aktører er blevet væsentlig mere fokuserede. I stedet for at se hinanden som konkurrenter, er de gået i samarbejde,” siger Søren Damstrup, projektleder for møder og events i VisitNordsjælland.

Skrevet af redaktion