Geoff Dixon mener, at den kapitalkrævende branche i det hele taget vil opleve adskillige sammenlægninger i de kommende år og nævner Singapore Airlines som en oplagt partner for australske Qantas. Han mener ikke, at Qantas som verdens 10. største flyselskab vil være i stand til at klare sig i en tidshorisont på 5-10 år, skriver borsen.dk.
Dixon har netop offentliggjort Qantas årsregnskab, der har en indtjeningsvækst på 44% i forhold til seneste regnskabsår. Fremgangen hænger tæt sammen med selskabets prisaftaler om brændstof, som kun steg med otte procent for selskabet, selv om den reelle prisstigning var 60%.
I Europa skriver Thomson Financial, at Air France – KLM har engageret investeringsbanken Lazard med henblik på at undersøge en effekt af et eventuelt køb af Austrian Airlines.