Flere holder jul på ’udenlandsk’

jul gran canariaI år tyder meget på, at rekordmange danskere lader hånt om traditionerne og drager til udlandet for at få en anderledes jul, der samtidig giver sol til de blege kroppe.

Børnefamilier og par fordeler sig 50/50 i bookingerne hos Apollo, og blandt par er det især ældre, der vælger at rejse ud i julen. Bookingmønstret viser, at salget ligger 15% over sidste år. Det gælder både fra Billund og Kastrup.

De Kanariske Øer storsælger, hvilket hænger sammen med, at Rødehavskysten reelt først åbner lige efter nytår. Herudover er Jordan populært og det gælder også destinationer som Thailand og Den Dominikanske Republik.

”Det ser ud som om, flere og flere danskere tænker ’rend mig i traditionerne’ og udskifter den danske jul med fremmede oplevelser. Bookingmønstret viser også, at børnefamilier i langt højere grad end tidligere drager
ud. Flere end normalt spørger, hvordan julen kan fejres på deres juleferierejse”, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.

”Danskerne ved, at De Kanariske Øer er mere efterspurgt end nogensinde, og det gør, at både gengangere og nybookere booker rekordtidligt. Også Lanzarote og Fuerteventura, som er mindre kendte end Gran Canaria og Tenerife, nyder godt af den interesse”, siger Rikke Koks Andreassen.