Flere hoteller og restauranter ventes at gå konkurs

”Der tegner sig et dystet billede for danske hoteller og restauranter. Efter et løbende svagt fald i andelen af C-ratede virksomheder fra årsskiftet, på 35,7% i januar til 34,5% i juni, er andelen af C-ratede virksomheder i denne branche igen oppe på 35,8% i juli og 35,6% i august ligesom i efteråret 2011”. Det fremgår af en analyse, ’Danske virksomheders kreditværdighed’, fra kreditvurderingsbureauet Soliditet A/S.

 

”Andelen af C-ratede restauranter og hoteller er på niveau med august til november sidste år, og man kan derfor formode, at der kommer flere konkurser i branchen,” siger direktør Martin Hornsyld, Soliditet A/S.

 

Ud fra en statistisk betragtning vil 8,4% af virksomheder med en C-rating gå konkurs eller lukke inden for et år.

Et tilsvarende billede tegner sig i detailhandlen, men branchen services, herunder rejsebranchen, har vist et løbende fald i andelen af C-ratede virksomheder fra 21,4% i august 2011 til 17,6% i august i år. Det er en af de brancher, der klaret sig bedst på en top 10, siger Martin Hornsyld.

 

Der er fortsat tegn på, at det er svært at drive virksomhed i Danmark. Konkurserne ligger i august 2012 på 398 mod 358 i august 2011.  Det gennemsnitlige antal konkurser målt løbende over 12 måneder er dog faldende, og den værste konkursbølge synes at være overstået.

Skrevet af Flemming Juul