Flere lande sætter hotelmomsen ned

Det batter så uendelig lidt, at møder- og kongresarrangører nu kan trække halvdelen af momsen fra, mod det hele beløb i vore nabolande. Og rundt om sætter lande med håb om flere turister både moms og afgifter ned.

Senest har Irland besluttet at nedsætte afgiften på flybilletter og i Baltikum har nu tre lande besluttet at sætte momsen ned. Først var det Estland og Letland, og nu kommer også Litauen med.

Her besluttede regeringen at nedsætte hotelmomsen fra 21 til 9 procent. Hotellerne har 80 procent af deres omsætning på udenlandsk valuta.

Skrevet af Ejvind Olesen