Flere på ferie udenfor EU

Selv om klassiske rejsemål som Spanien og Grækenland fortsat modtager over halvdelen af alle chartergæsterne, oplevede de to lande sidste år et samlet fald i danske gæster på 11%.. Samtidig gik Tyrkiet og Egypten frem med tilsammen 12% – en trend, der er endnu stærkere i denne sommer.

 

Tyrkiet og Egypten tager point hos danskerne på grund af bl.a. et meget lavt prisniveau.

 

”Samtidig har man i de to lande satset på at bygge hoteller af en meget høj standard og samtidig satse på det hastigt voksende all inclusive koncept. For fem år siden udgjorde det ca. tre procent af alle Spies’ rejser – i denne sommer er tallet vokset til ca. 15%, siger kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

 

”Stadig flere danskere har fået øjnene op for, at vintervejret i Egypten er mindst lige så solrigt som på De kanariske Øer, der ellers tager ca. 75% af alle charterrejser om vinteren”, siger Torben Andersen.

 

Ifølge Statens Luftfartsvæsens statistik har antallet af charterrejsende med fly til udvalgte lande i 2009 udviklet sig således:

Spanien 263.686 mod 291.885 året før, Grækenland 240.837 mod 257.752 året før, Tyrkiet 188.878 mod 170.370 året før, Egypten 93.350 mod 80.446 året før, Bulgarien 43.146 mod 61.803 året før, Portugal 36.505 mod 44.728 året før, Italien 29.321 mod 40.041 året før, Cypern 27.938 mod 37.137 året før og Tunesien 22.184 mod 26.565 året før.

Skrevet af Flemming Juul