Flere skader ved ekstremsport i ferien

Et stigende antal ferierejsende kaster sig ud i sportsaktiviteter på ferien. Flere aktiviteter er af farlig karakter, og ifølge skadechef Søren Hedegaard Madsen går det hyppigere galt, skriver politiken.dk.

 

Han nævner som eksempler dykkerturen, der ender i trykkammer, ballonen, der lander forkert, så skulderen brækkes eller paraglideren, hvor det går galt og det ender med brækkede arme eller ben.

 

Han mener, at baggrunden er øget popularitet af de udfordringer, der giver ferien et ekstra pift og antager, at SOS International må tage sig af 30 alvorlige skader årligt og at én person dør hvert år på grund af ekstremsport, der gik galt.

 

Også skadedirektør Jørgen Pedersen fra Gouda Rejseforsikring ser den samme tendens og mener, at ’aktiv sport’ har haft en stigende andel i skaderne på 10-20% gennem de seneste to-tre år. Lige for tiden er der en del, der kommer til skade ved kampsport i Østen, mens det ellers er bjergbestigning og paragliding, der topper listen

 

Skrevet af Flemming Juul