Flere tiltalt for prisaftaler

The Australian Competition and Consumer Commission, som allerede har anklaget Singapore Airlines, Qantas Airways og British Airways for de samme lovovertrædelser, oplyser at Air France-KLM har accepteret at betale de bøder, selskabet vil blive pålagt af Australiens Federal Court.

 

De øvrige tiltalte flyselskaber er Martinair fra Holland, som en overgang tilhørte A.P. Møller Maersk, og Cargolux International Airlines.

 

Myndigheder verden over har undersøgt mere end 30 flyselskaber i samme sag. Den startede i februar 2006 da amerikanske og europæiske myndigheder ransagede flyselskaber som led i efterforskningen omkring aftaler vedrørende brændstoftillæg for international fly-fragt.

Skrevet af Flemming Juul