Flere turister i havsnød

Der skulle en redningshelikopter til at redde to spanske turister, der kom i problemer med en synkende jolle ud for Stubbekøbing på Falster. De to unge mænd ombord havde problemer med at manøvrere jollen og holde den fri for indtrængende vand, skriver ekstrabladet.dk

 

En redder blev firet ned fra helikopteren og hjap med at få jollen bugseret ind til land. De to spanske turister var iført redningsvest og led ikke overlast.

 

Polsk ægtepar blev fanget af højvande, da de i deres bil var på vej gennem vadehavet fra Mandø til fastlandet. De slog alarm til politiet, da de ikke længere kunne se køresporet for stigende vandmasser, og de blev opfordret til at kravle op på taget af bilen.

En Mandø-borger havde set polakkernes problemer og hentede dem og bilen ind til Mandø med sin traktor, før et redningskøretøj kunne nå frem fra fastlandet.

Skrevet af Flemming Juul