Flere turister på hotel i efteråret

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af overnatninger i de tre efterårsmåneder, september, oktober og november, steg med 77.000 fra 2011 til 2012. Det svarer til en vækst på 2,6%.

Det var især danske gæster, som sikrede fremgangen med en vækst på 3,0%. De udenlandske overnatninger steg med 2,0%. Efteråret bød på 3,3% flere feriegæster, mens antallet af forretningsgæster steg med 1,3%.

”Det går fortsat fremad for branchen efter det store dyk i 2009. Det er særdeles positivt, men også helt nødvendigt efter en betydelig udvidelse af hotelkapaciteten. I efteråret 2012 er fremgangen særlig bemærkelsesværdig, fordi vi havde arrangementer i efteråret 2011, som for eksempel cykel-VM, der påvirkede overnatningstallet positivt, siger Horestas formand, Jens Zimmer Christensen.

Han understreger, at branchen stadig er presset på indtjeningen på grund af øget kapacitet og øget pres på omkostningssiden.

”Det høje danske skatte- og afgiftstryk gør det svært at konkurrere. Men det glæder os, at regeringen i øjeblikket har fokus på denne udfordring for landets konkurrenceudsatte erhverv”, siger Jens Zimmer Christensen.

Region Midtjylland og Region Syddanmark gik begge frem med 5,2%, mens Region Nordjylland havde en vækst på 4,0%. Region Hovedstaden og Region Sjælland havde begge fremgang på 0,9%.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.