Flere vælger Hamburg

”Det seneste år er 10% af vores flyrejser på nettet, solgt med afgang fra Hamburg. Det er især jyder og fynboer, der benytter sig af muligheden, da de kan spare tid og penge”, siger Brian Andersen, online salgschef hos FDM travel.

Priserne på langtidsparkering ligger under Københavns Lufthavns priser, og vælger man at bestille på forhånd og benytte Holiday Park-Ticket, kan man få 75 kr. rabat på parkeringen.

”Fordelen ved at vælge en dansk leverandør – også ved rejser fra Tyskland – er, at de rejsende er dækket af rejsegarantifonden, hvis de bestiller en pakkerejse. Det giver ekstra sikkerhed”, siger Brian Andersen.

En undersøgelse foretaget af Catinet for FDM travel har tidligere vist, at 65% booker rejser via nettet, og 77% er trygge ved at bestille deres rejse online.

Skrevet af Flemming Juul