Flertallet foretrækker WiFi på flyrejsen

Mange flyrejsende ville vælge WiFi frem for traditionel in-flight underholdning, hvis flyselskaberne gav dem muligheden.

Det fremgår af en undersøgelse blandt 1.000 rejsende, som Skyscanner har foretaget. Her viser det sig, at kun 37% ville benytte flyets underholdningssystem, hvis de havde mulighed for at gå på nettet.

Muligheden for at chatte og holde sig opdateret via ens personlige netværk er den primære grund til, at flypassager ville foretrække WiFi. Det siger 60% af de adspurgte.

Mens passagerne gerne vil chatte med vennerne, er der ikke den store interesse for at snakke med sidemanden ombord. Hver fjerde af de adspurgte siger, at de ikke taler med deres medrejsende på en 12 timers flyrejse.

Hvis WiFi var tilgængeligt, ville næsten halvdelen streame film og tv-serier, så de selv bestemte, hvad de fik at se. 15% ville udnytte WiFi-adgangen til kontakt med kontoret, så de kunne få arbejde fra hånden.
Ikke alle tekniske innovationer får samme varme velkomst. Blot 38% ville bruge deres mobiltelefon ombord.