Flot besøg på campingudstilling

Knap 10.000 besøgende valgte at lægge vejen forbi Bella Center i weekenden for at besøge Camping i Bella –  en udstilling, som vakte stor tilfredshed både hos udstillere, arrangører og de besøgende.

”Det var blevet tydeligt i branchen, at vi havde behov for et fælles udstillings- og salgsvindue på Sjælland. Vi er derfor glade for, at det lykkedes sammen med Bella Center at skabe denne nye platform. Salget har været positivt og over forventning både på autocampere og campingvogne og er en positiv begyndelse på det nye år”, siger formand for Camping Branchen Jesper Behrensdorff.

Der var også stor tilfredshed blandt udstillerne med afviklingen: ”Vi var meget spændte på, om Bella Center kunne leve op til alt det, de lovede. Allerede da jeg ankom til portvagten den første dag under opbygningen, blev jeg modtaget af en vagt, der bød velkommen og på alle måder gjorde de næste dage til en oplevelse. Og under selve messen oplevede jeg kun glade og smilende service personale alle vegne, hvilket alt andet lige smitter af på både udstillere og besøgende”, lyder det fra en tilfreds Torben Hansen, direktør for Slagelse Camping og Outdoor Center.

Også hos Bella Center Copenhagen er der tilfredshed: ”Vi er meget stolte af den udstilling, vi har skabt sammen med branchen, hvor både gæster og udstillere giver udtryk for, at de har haft en god oplevelse. Der har været en masse glade besøgende, og udstillerne melder om godt salg. Fundamentet er skabt, og vi skal i gang med at evaluere detaljerne, og vi glæder os til at bruge det næste års tid til at gøre udstillingen endnu bedre”, siger messeudviklingsdirektør Malina Lebrecht Hye.

Datoerne for næste års campingudstilling bliver 19.-21. januar 2018.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.