Fly i Köln stormet af terrorpoliti

En mulig terrorhandling blev her til morgen kl. 6.55 forpurret, da det tyske antiterrorkorps stormede et Fokker 50-fly fra KLM i lufthavnen Köln-Bonn. Flyet skulle til Amsterdam, skriver eb.dk.

 

Politiet anholdt to unge somalisk-fødte mænd, hvoraf den ene er tysk statsborger. De havde angiveligt planer om at dø i ’hellig krig’.

 

Ifølge tyske Bild Zeitung fandt politiet to afskedsbreve på de to mænds adresser, og politiet kan bekræfte, at de gennem måneder har været under skærpet overvågning. Sideløbende siger politiet ifølge nyhedsbureauet DPA, yderligere to terrormistænkte, 21-årige Eric Breininger og 23-årige Houssain Al Malla, fra Libanon. De kan have været i det afghansk-pakistanske grænseområde og kan være vendt tilbage til Tyskland, siger en talskvinde for politiet.

 

Breininger har offentliggjort en video på internettet, hvor han truer med selvmordsangreb.

Skrevet af Flemming Juul