Fly og skibe skal betale CO2-afgift

Ifølge Reuters Bureau kræver EU, at både flyselskaber og rederier skal være med til at spare på udslippene, når FNs klimafolk mødes i Bangkok, for at forberede klimatopmødet i København til december, skriver eb.dk.

 

Der er tale om CO2-reduktioner på 10% for fly og 20% for skibe og formanden for den grønne tænketank Concito, Martin Lidegaard, siger, at det i forhold til status quo, er et kæmpeskridt frem, men i forhold til videnskabens tal på 25-40% i reduktion er det ikke nok, mener han.

Det er hensigten, at reduktionerne forbindes med beskatning af brændstof.

 

Martin Lidegaard er ikke imponeret over ambitionen for flytrafikken. Han mener flytransporten eksploderer i disse år, og så er 10% alt for lidt.

Skrevet af Flemming Juul