Flygtningestrøm blev dyr for græske øer

fm0102KOSk1Det sker med forsigtige skridt, at danske rejsearrangører som Spies og Star Tour nu igen sender danske turister til de flygtningeramte græske øer.

Flygtningestrømmen er stilnet af, men danskerne holder sig stadig fra øerne, hvor man slikker sårene, som efterlod især Lesbos og Kos i problemer, fortæller adm. direktør i Bravo Tours, Peder Hornshø til ekstrabladet.dkj.

Sidste år stoppede Bravo Tours med at sende danskere til Lesbos: ”Lesbos og Kos – og til en vis grad også Samos – har fået nogle tæsk, efter flygtningene skyllede ind med deres gummibåde sidste år. Efterspørgslen stoppede totalt, fordi der var så meget opmærksomhed på flygtningestrømmen. Der skal være lidt mere ro på, før destinationen bliver aktuel igen”, siger han.

Mens Bravo Tours håber at kunne genoptage rejser til Lesbos næste år, sendte Spies sine første gæster til øen i søndags. Det taber man penge på.

Kos oplevede et stort dyk i antallet af danske besøgende. Star Tour har i år valgt at flytte 3.000 pladser fra Kos til Zakynthos: ”Vi kunne se i efteråret, at der var svag efterspørgsel efter Kos, Samos og Lesbos.

Gorm Pedersen, country manager for Star Tour Danmark: ”Det kan dog være, at Grækenland vil se en forbedring denne sommer, som resultat af situationen i Nordafrika. Vi skal ikke glemme at hele Nordafrika er lukket med hensyn til Tunesien og Egypten, som jo har tiltrukket 50.000 danskere hver sommer. Der rejser man ikke til i sommer. Kunderne søger andre steder hen, og så kan Grækenland få en del af kagen”.