’Flykaprer’ tog fejl af cockpitdør og toiletdør

800px-VHYFCEn australsk flypassager tog fejl af dørene og startede dermed i weekenden en flykapringsalarm på Virgin Australias flyvning fra Brisbane til Bali.

Matt Lockley fortalte politiet på Bali efter han var blevet arresteret, at han havde banket på den dør, han mente var toiletdøren kort inden flyet – en Boeing 737-800 skulle lande.

Men det var rent faktisk cockpitdøren og flykaptajnen, Neil Thomas Cooper, reagerede ved at alarmere flykontrollen af frygt for en mulig flykapring.

I mellemtiden førte kabinepersonalet ’flykapreren’ til et sæde bagest i flyet. Han var netop vågnet og havde følt trang til et toiletbesøg.

Politiet troede først, at manden var beruset, men blodprøver viste, at han havde taget flere beroligende piller samt et par sovepiller inden flyrejsen.