Flyselskab krævede flere penge af passagerer

Flyet – en indlejet Boeing 757 – havde 180 flypassagerer på vej fra Amritsar i Indien til Birmingham.
 
Personalet meddelte, at flyet ikke fløj videre, før der var indsamlet omkring 180.000 kr. ind til at finansiere resten af turen tilbage til Birmingham.
 
Det er uvist om Comtel Air var i pengeforlegenhed, eller om det skyldes, et krak i det engelske rejsebureau, Skyjet UK i Essex. Comtel Air siger ifølge BBC, at Skyjet skyldte det penge. Muligvis var Skyjet ejet af Comtel Air.
 
Ifølge Birmingham Post skulle passagererne betale for en genoptankning af flyet, før det kunne lette. Pungede man ikke op, sluttede rejsen i Wien.
"Vi blev eskorteret til kassen, hvor vi skulle tage vores penge frem. De sagde, at der var et underskud på 180.000 kr., og at de ville give os kvittering for betalingen," siger en passagerer ifølge Jyllands-Posten.

 

Flyselskabets direktør for passagerservice direktør beklager episoden og garanterer, at alle refunderes deres penge. Han afviser, at ekstraregningen skyldes en lurende konkurs. Dog er flere af selskabets flyafgange blevet aflyst fra Birmingham.
 
Myndighederne er nu gået ind i sagen for at sikre sig, at passagererne får refunderet pengene, og at noget lignende ikke sker igen.

Skrevet af redaktionen