Flyselskaber byder på Gatwick

Men det betyder ikke, at kampen om lufthavnens fremtidige ejerskab er afgjort. En række andre interesserede er i færd med at danne konsortier, som skal være klar til at afgive bud på lufthavnen, når den udbydes til salg lige inden jul, skriver business.dk.

 

Vancouver Lufthavn, Citigate og finansselskabet John Hancock har dannet ét konsortium, Hochtief, et tysk selskab ventes ligeledes at komme med et bud og pensionsselskabet Calpers fra Californien ventes også at ville byde.

 

Ifølge Times online vil Virgin Atlantic og EasyJet ikke selv direkte involvere sig i finansieringen, men har henvendt sig til flere finansielle institutioner for at få økonomisk opbakning. Til gengæld vil de to store flyselskaber placere størstedelen af sine fly i Gatwick og dermed garantere en betydelig, langsigtet omsætning for Lufthavnen, som er den næststørste i London-området.

 

Gatwick er til salg fordi konkurrencemyndighederne har tilkendegivet, at man vil tvinge de nuværende ejere, spanske BAA til at sælge ud af sine mange lufthavne i England og Skotland for at sikre en øget konkurrence. Omkring London ejer BAA ud over Gatwick også Heathrow og Stansted.

 

Skrevet af Flemming Juul