Flyvelederstrejke giver aflysninger og forsinkelser

kontroltaarnPassagerer, der vil til Italien, opfordres til at kontakte deres flyselskab for at høre, om deres fly er blevet strejkeramt.

Strejken blandt de italienske transportarbejdere er planlagt til at vare fra middag til klokken 16 i dag og kan få effekt på flytrafikken også efter klokken 16. Der er tale om en generalstrejke, som også kan ramme togtrafikken, færger og lokal trafik.

Flere flyselskaber prøver at justere deres flytider, men opfordrer alle passagererne til at tjekke de aktuelle flytider ved at kontakte deres flyselskab eller deres hjemmesider.

Ryanair har for eksempel måttet aflyse og omlægge flere flyafgange og gør opmærksom på, at strejken også kan påvirke flyvninger, der går gennem Italiens luftrum.