Fodbold og dårligt vejr holder tyskerne hjemme

Selv om Solen i dag ventes at stråle fra en skyfri himmel, og selv om Tyskland har skuffet ved VM indtil nu, er tyskerne ikke indstillet på at bestille sommerferie i august i danske sommerhuse.

 

Det har skabt en usædvanlig stor prisnedsættelse for de resterende huse, oplyser salgsdirektør Keld Mygind fra Coffmann.com.

 

August er normalt den største måned for tyskerne, men i øjeblikket går det ikke godt, og halvdelen af de danske huse står ledige i august.

 

Nogen trøst kan hentes i juli, hvor der er 10 procent flere danskere i danske sommerhuse. Og måske kan denne uges sommervejr hjælpe endnu mere på den udvikling.

 

 

Skrevet af redaktionen