Fodboldrejser hitter hos Spies

Spies har haft rekordsalg af fodboldrejser til bl.a. de fire mest populære fodboldklubber: Liverpool, Chelsea, Tottenham og Manchester United.

”Vi åbnede sæsonen med store forventninger og må konstatere, at hvad vi forventede er fordoblet. En af de store ’sællerter’ er far-og-søn-rejser på weekend til ’bold og storby’”, siger produktchef Michael Jensen fra Spies.

Til kampen mellem Manchester United og Laudrups Swansea den 12. maj kl. 16 på Old Trafford er der fortsat billetter og der er enkelte åbne kampe i slutningen af april og begyndelsen af maj – bl.a. til lokalderbyet mellem Liverpool FC og Everton. Spies’ samarbejde med Thomas Cook Sport gør, at Spies nærmest har haft billetter ad libitum.

”Det er selvfølgelig en stor fordel, at vi i bogstaveligste forstand kan ringe til Anfield Road og få et par ekstra pladser. Også når naboerne fra Manchester United kommer forbi”, fortsætter Michael Jensen.