Fødselsdag med rekordsalg

bravo toursBravo Tours gav fødselsdagsgaver i form af rejserabatter, da firmaet i weekenden fejrede, at det var 15 år siden, Bravo Tours sendte sine første charterfly af sted.

”Fredag solgte vi 2.812 rejser, hvilket er en klar rekord på en enkelt dag. Lørdag og søndag solgte vi langt flere rejser end normalt på weekenddage, fortæller adm. direktør Peder Hornshøj.

Hele fredag var der kø foran Bravo Tours butikker i Herning, København og Aalborg. I ventetiden blev der serveret kaffe, fadøl og kagemænd.

”I det hele taget er salget af sommerrejser steget markant i forhold til sidste år. Vi har sjældent haft så få restpladser tilbage i april og maj. Det viser bare, at danskernes rejselyst er stor, og at mange bestiller i god tid”, siger Bravo Tours direktør.