ANA Holdings har afgivet bindende ordre på tre Airbus A380 og bliver dermed det første japanske flyselskab med gigant-flyet.
ANA Group får det første fly leveret i 2019 og udrustet med Rolls-Royce Trent 900 motorer. ANA Holdings nye ordre følger ordrer fra 2014 og 2015 på 37 A320.
Med den nye ordre fra ANA Holding har Airbus i alt modtaget bindende ordrer på 319 A380 fra 19 flyselskaber verden over, hvoraf de 179 er leveret til 13 flyselskaber, som har indsat flytypen på godt 100 ruter til 50 destinationer.