Første Ryanair-strejke fik lille effekt

De tyske Ryanair-piloter strejkede i morges mellem klokken 5.00 og 9.00, men strejken fik kun begrænset effekt på lavprisselskabets flyvninger fra tyske lufthavne med enkelte aflysninger og få forsinkelser.

De tyske Ryanair-piloter strejkede i morges mellem klokken 5.00 og 9.00, men strejken fik kun begrænset effekt på lavprisselskabets flyvninger fra tyske lufthavne med enkelte aflysninger og få forsinkelser.

For seks dage siden meddelte Ryanairs ledelse, at man ville forhandle med og anerkende fagforeninger, men den tyske pilotforening Vereinigung Cockpit (VC) følte sig trådt på i forhandlingsprocessen, at man varslede den første strejke i Ryanairs historie, skriver VC i en pressemeddelelse.

Strejken blev udløst, efter Ryanair afviste at forhandle med to af de fem repræsentanter fra Vereinigung Cockpit, hvilket fik VC til helt at trække sig fra forhandlingerne og varsle strejken.

”Ryanairs offentliggjorte tilbud om at forhandle med VC kan kun betegnes som endnu et PR-stunt”, siger chefen for lønforhandlinger i VC, Ingolf Schumacher i pressemeddelelsen. ”I vores historie har der aldrig været et tilfælde, hvor den lønpolitiske autonomi er blevet trådt så meget under fode af en arbejdsgiver, som det er tilfældet nu med Ryanair. Derfor er det klart for VC, at virksomheden ikke er interesseret i et tillidsfuldt samarbejde i øjenhøjde”, citerer business.dk.

”At anerkende fagforeninger er en betydelig forandring for Ryanair, men vi har leveret radikale forandringer før”, lød det fra topchef Michael O’Leary, ”At sætte kundernes behov først og undgå forstyrrelser af deres julefly er grunden til, at vi vil forhandle med vores piloter gennem anerkende, nationale fagforeninger, og vi håber og forventer aftaler med vores piloter tidligt i det nye år”.

Tilbuddet fra Ryanair fik fagforeningerne til at trække deres strejkevarsel tilbage, og det er foreløbigt kun de tyske piloter, der har effektueret en strejke.

I en pressemeddelelse skriver Ryanair, at man stadig gerne vil forhandle med Ryanair-piloter i VC, men at den ene af de udpegede piloter ikke havde arbejdet i Ryanair i 15 måneder, mens en anden har en retssag kørende mod det irske selskab. Man vil gerne mødes med VC igen og forhandle, men man vil kun vil mødes med nuværende Ryanair-piloter – assisteret af VC-personale.

Pilotopgør presser Ryanair

Ryanair-piloter aflyser strejke

Ryanair vil også forhandle med kabinepersonale