Forbrugerrådet til hest

”Selv om selskaberne følger dommene i de enkelte situationer, prøver de hele tiden af, hvor grænserne går,” spår Forbrugerrådet i en sag om erstatning for forsinkelse i anledning af strejke.

 

Hvis en passager bliver ombooked til et andet fly og derfor bliver forsinket, er der i langt de fleste tilfælde grundlag for erstatning. Også selv om forsinkelsen skyldes ekstraordinære forhold forud for flyrejsen. Det viser en ny EU-dom, ifølge Berlingske Business.

 

Det får samtidig jurist Mads Mølgaard Brauner til at slå over i direkte western-stil.

 

”Der er sådan lidt cowboyland over flyselskabernes praksis i forhold til at give passagererne kompensation.  De har deres egne fortolkninger af reglerne på området, selv om der overhovedet ikke burde være nogen tvivl.” fastslår han.

Skrevet af Ejvind Olesen