Fornem dansk attraktion reddet

Ifølge Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot er der tale om ’En umistelig del af kulturarven’ og ’enestående barokinteriører’, skriver borsen.dk.

Sammen med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme vil donationen gøre det muligt for museet at restaurere Audienshusets fornemme stuklofter, paneler og malerier.

Interiøret, der stammer fra 1680’erne, slap med nød og næppe for at blive ødelagt under den voldsomme slotsbrand i 1859.

Der er fransk og italiensk inspiration bag salen og gangen i Audienshuset, som blev indrettet til Christian den Femte af tidens bedste kunstnere og håndværkere. Der hænger for eksempel 36 barokmalerier i Audiensgangen.

Det restaurerede audienshus er planlagt til at genåbne til efterårsferien 2015.

Skrevet af Flemming Juul