Fornyet turistinteresse for Japan

Over 60% af de adspurgte er åbne for at rejse på feriebesøg i Japan, hvilket placerer landet i Top Tre blandt de foretrukne internationale destinationer. Flertallet ønsker at besøge Tokyo og hele 86% siger, at de vil overveje et besøg i Japan næste år.

 

70% understreger, at det er priserne på fly og overnatning, som afgør, om de vil besøge Japan, men også landets mad, kultur og sightseeing er vigtige motiver.

 

Undersøgelsen er gennemført i juli i år blandt rejsende fra Australien, Kina, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Hong Kong, Indien, Irland, Italien, Korea, Norge, Singapore, Spanien, Sverige, Tyskland og UK.

 

Skrevet af Flemming Juul